MBRs Distancestævne 

Propositioner:                                        Program og resultater: 
DRFGo logo Equipe logo

Midtbornholms Rideklub, med initiativtager og stævneansvarlig for dette stævne, Anne Mette Safft, har hermed fornøjelse af, at tilbyde et helt UNIKT distancestævne her på vores SMUKKE ø – Bornholm. Der tilbydes 2 ruter – en LC på 20 km og en LD på 9 km gennem en helt fantastisk natur med klippefremspring, rokkestene, dybe skovesøer, borgruiner og en USÆDVANLIG smuk fauna og flora!

1. Stævnet bliver afholdt på Bornholms Travbane: Segenvej 41, 3720 Åkirkeby med indkørsel ved bagindgangen op til staldene. Parkering på den grønne plæne ved staldene / selve travbanen.

2. Stævnet er åbent for ryttere fra alle distrikter og klasserne gennemføres efter DRF`s reglement.

3. Ruten er let kuperet og lagt primært på skovstier.

4. Program, kort og startlister kan ses på Equipe. Foreløbigt program og ruterne vil blive lagt op så hurtigt det er muligt.

5. Efteranmeldelser og ændringer kan ske i det omfang, som tidsplanen tillader det indtil 7. oktober 2020 kl. 20.00.
Efteranmeldelse kan KUN ske via DRF GO og kun efter aftale med stævnearrangør.
Henvendelse ifm. efteranmeldelse og evt. ændringer skal ske via mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

6. Sidste rettidige frameldingsfrist er onsdag den 7. oktober 2020 kl. 20:00.

7. Det være muligt at ride 2 ryttere sammen, hvilket skal angives i bemærkninger ved tilmelding.

8. LC og LD klasserne er ikke pointgivende klasser. Der kræves som minimum DE-konkurrenceregistrering af hest. Rytter i LC-klassen skal som minimum have D-rytterlicens. I LD-klassen er der intet krav om rytterlicens. Der kræves gyldig vaccination af hest og medlemskab af en klub under DRF. Der rides med Dansk Rideforbunds nummervest som udleveres ved ankomst.

9. Klubben forbeholder sig ret til at aflyse klasser eller stævnet ved for ringe tilslutning.

10. I forbindelse med dyrlægekontrol undersøges hesten af en dyrlægeudannet official. Official godkender hesten til videre deltagelse i konkurrencen. Såfremt hesten under og/eller efter konkurrencen konstateres skadet, kan official ikke, uanset skadens karakter, gøres ansvarlig/erstatningspligtig. Ved deltagelse i dette stævne accepteres dette.

11. Ansvarsfraskrivelse: Al færdsel på ruter og stævnepladsen er på eget ansvar. Klubben hæfter ikke for sygdom, uheld eller tyveri i forbindelse med stævnet.

12. BEMÆRK: det er ikke tilladt at køre i biler på skovstier. Der må kun hjælpes på de punkter, der angives på rutekortene, som hjælperpunkter.

Roset og diplom til alle deltagere.

Kalender

Distancestævne på Bornholm

Efter mange års pause arrangeres der igen distancestævne på Bornholm.
Initiativtager og stævneansvarlig er Anne Mette Safft, som har lagt et stort arbejde i, at få arrangeret dette stævne.
Da der ikke bliver arrangeret Hubertusjagt i år, så er dette stævne måske din mulighed for at få en dejlig tur i Almindingen.

Læs om stævnet her

Arrangementer

C kombistævne i NBKR
Lør den 03. okt 2020 fra 09:00 - 00:00
Tilmeldingsfrist: 09-09-2020
MBRs Distancestævne
Søn den 11. okt 2020
Tilmeldingsfrist: 27-09-2020
VNKR Cuppen 2020
Lør den 24. okt 2020
Tilmeldingsfrist: 14-10-2020

Tryk på logo for at se resultatet af Cuppen

bornholmsbrand

Gå til toppen